| Det er noget, de fleste forældre har konstateret, at tøsealderen og lømmelalderen er lige vanskelig at komme igennem både for børnene og for forældrene selv. Hver af os - de fleste i alt fald - har bevaret mindet om hine år, der ofte var dybt ulykkelige.
Denne periode - storm og trængsel (sturm und drang) er den blevet kaldt! - er blevet gjort til genstand for mange videnskabelige og litterære værker. Sidst har skolebestyrer Hans J. Hansen holdt et foredrag ved Den danske Realskoleforenings årsmøde om problemet, og dette foredrag offentliggøres nu i foreningens organ og er i et større oplag også tilstillet forældreråd, skolekommissioner o.a. Foredraget giver en klar realistisk skildring af børnenes tilstand i denne periode. Svingende humør Enkelthederne i billedet kan veksle, men dets hovedtræk: et svingende humør og et uligevægtigt, sårbart og oprørsk sind - bliver stående for pigernes vedkommende. Hos drengene giver det andet udslag: Han bliver indesluttet, sky, mut, stædig, efterladende med sit arbejde, afvisende over for forsøg på tilnærmelser eller påvirkning og vil fremfor alt ikke lade nogen se sine tårer. I sin selvbeherskelse bliver han ofte brutal, kynisk, rå. Grundakkorden i disse unges sindsstemning er den, der anslået i linjen "Ud vil jeg, ud!" - den ubestemte længsel, om man vil: Længselen på godt og ondt. Vi har - siger Hans J. Hansen - disse unge i skolen. Vi mærker det deri, at de bliver sløsede med deres arbejde; deres før så sirlige og pæne skrift, ja, selv deres stavning kommer i "lømmelalderen"; Pligtarbejde, som før har været en selvfølgelighed, at de udførte til punkt og prikke, får nu kun det nødvendigste, og de er urolige i timerne - alle lærere ved, at 13-14 års alderen er den vanskeligste for disciplinen. Årsagen ligger dybere Vi kalder dette "Skoletræthed". Men årsagen liggere dybere. Det er ikke alene skolen med de traditionelle fag og undervisningsmetoder, de unge føler ulyst ved, det er i lige så høj grad deres klæder, deres udseende, deres fregner, deres filipenser, deres forældre, deres hjem og sig selv, de er utilfredse med. De siger, de vil ud af skolen: Sandheden er, at de vil ud af alt! Denne karakterstik er så helt rigtig - ja, selv vi, der er blevet gamle og grå, nikker genkendende - Lægen eller hygiejnen alene kan ikke klare problemet. Hvad kan skolen gøre? man har svaret: Indføre emneundervisning og give børnene nogle manuelle fag: kvindelig husgerning og sløjd samt dygtige med gymnastik og sport. Hans J. Hansen tror, at af disse råd er det om de manuelle fag det bedste. Men han siger mange andre gode ting om hjemmenes forholdt il problemet, om foreningernes kamp om de unge, om karakteropdragelse og dannelse af livsanskuelse, om videreuddannelse og erhvervsproblemet. Det er tanker, som alle, der berøres af disse problemer, burde læse1 |